Førende sundhedsekspert: Sådan styrker du noget af det vigtigste for din sundhed

Bente Klarlund er kendt som den sundhedsekspert herhjemme, der oftest udtaler sig i medierne om den generelle folkesundhed. Men i virkeligheden har hendes speciale været immunsystemet, siden hun var ung lægestuderende. Immunsystemet har afgørende betydning for, hvor sunde og raske vi er. Ikke kun på grund af truslen fra udefrakommende vira og bakterier, men også, fordi det styrer, hvordan vores krop rydder op i gamle celler og sørger for, at vi ikke på længere sigt udvikler sygdomme. De senere år er vi blevet markant klogere på, hvad vi selv kan gøre i vores liv for at undgå, at vores immunsystem kommer ud af balance. Det fortæller Bente Klarlund, der her giver ti konkrete råd til, hvordan vi selv kan påvirke vores immunforsvar. Bente Klarlund er professor, overlæge på Rigshospitalet, leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed og forfatter til bogen »Immunsystemet – dit helbreds bedste ven«. Berlingske har for nylig beskrevet, hvordan vi de senere år har fået banebrydende ny viden om, hvordan vores immunsystem påvirker vores sundhed. Den nye viden drejer sig primært om, hvordan et dysreguleret immunsystem giver kronisk inflammation i kroppen. Bente Klarlund fortæller, at kronisk inflammation er en medvirkende årsag til stort set alle sygdomme, der findes – blandt andet demens, hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes – og at meget kronisk inflammation accelererer aldringsprocesserne i vores krop. Vi har også de senere år fået viden om, hvad der kan forebygge eller mindske kronisk inflammation i kroppen. Det får du Bente Klarlunds bedste råd til her. Ti råd til stærkere immunsystem 1. Motion Motion nedsætter risikoen for omkring 35 forskellige sygdomme, og det skyldes ikke mindst, at motion fjerner kronisk inflammation, fortæller Bente Klarlund. Motion nedsætter også risikoen for mindst 13 forskellige kræftsygdomme. Forskning viser blandt andet, at når du træner – for eksempel løber eller cykler – med moderat intensitet på omkring 50 procent af din makspuls eller med høj intensitet på omkring 75 procent af din makspuls i bare ti minutter, øges niveauet af nogle celler, der hæmmer kronisk inflammation. Personer, der træner ofte, har betydeligt lavere niveau af kronisk inflammation, fortæller Bente Klarlund. 2. Kost Antiinflammatorisk kost består af madvarer, der kan fjerne inflammation i kroppen og dermed mindske kronisk inflammation, fortæller Bente Klarlund. Kosten består primært af fede fisk som laks, sild, ørred, makrel og hellefisk og af kål, bær, nødder, grøntsager, byg og rug. Bente Klarlund spiser selv primært antiinflammatorisk. Hvis man af klimavenlige årsager ikke vil spise antiinflammatorisk kost, blandt andet olivenolie og avocadoer, der skal transporteres over lange afstande, råder Bente Klarlund til, at man spiser efter det, der kaldes ny nordisk kost. Ny nordisk kost består af fødevarer, vi kan få adgang til herhjemme. Det er en fiberrig kost, hvor fuldkornsbrød og kål fylder meget, men fed fisk og grøntsager er også en stor del af kosten. 3. Vinterbadning Vinterbadning kan være medvirkende til at sænke kronisk inflammation. Når vi udsætter vores krop for kulde, stiger niveauet af immunforsvarets såkaldte dræberceller. Dræbercellerne kan genkende og slå blandt andet virusinficerede celler og kræftceller ihjel. Vinterbadning er derfor med til at stimulere immunsystemet, fortæller Bente Klarlund. 4. Stress Kortvarig stress kan faktisk styrke immunforsvaret, fordi det – ligesom ved vinterbadning – øger niveauet af dræberceller, fortæller Bente Klarlund. Kortvarig stress er den stress, man mærker i kortvarige perioder op til for eksempel en deadline, hvorefter stressniveauet falder igen. Men hvis man konstant har en følelse af stress i kroppen, bliver det til langvarig stress, og det er ødelæggende for et velfungerende immunforsvar. Langvarig stress kaldes også for kortisolstress. Når kroppen er kronisk stresset, forhøjes niveauet af kortisol, som skaber inflammation og en generel immunsvækkelse. Man skal derfor forsøge at gøre noget ved sit stressniveau, hvis man føler sig kronisk stresset, lyder det fra Bente Klarlund. 5. Søvn God søvn kan modvirke kronisk inflammation. Studier viser, at det for voksne mennesker er optimalt at sove mellem 7 og 7,5 timer, og at seks timer er for lidt. Man kan også sove for meget, fortæller Bente Klarlund. Jo ældre, man bliver, jo mindre søvn har man behov for. Derfor skal ældre personer på over 70 år ikke bekymre sig, hvis de kun sover seks timer om natten, så længe de føler sig friske om dagen, lyder det fra overlægen. 6. Alkohol Større mængder alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme. Men mennesker, der drikker små til moderate mængder alkohol, har en let nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og demens sammenlignet med dem, der slet ikke drikker alkohol. Dog råder Bente Klarlund ikke til, at man drikker alkohol for at optimere sundheden. Det er langt bedre at lade helt være med at drikke end at drikke for meget, lyder det. 7. Sociale relationer og mental sundhed Et forskningsprojekt med mere end 300.000 deltagere på over 45 år har vist, at personer med stærke sociale relationer havde 50 procent større sandsynlighed for overlevelse sammenlignet med dem, der havde dårlige og utilstrækkelige sociale relationer, fortæller Bente Klarlund. Generelt viser massevis af forskning, at personer med en god mental sundhed lever længere og dermed har bedre immunsystem, fortæller Bente Klarlund. Hun råder til, at man holder sig mentalt aktiv – blandt andet ved at træne sin hjerne ved at spille spil, læse eller lytte til bøger, løse sudoku eller strikke. 8. Frivilligt arbejde og optimister Optimister har også nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme i forhold til pessimister, viser forskning. Det samme viser forskning om personer, der laver frivilligt arbejde. Bente Klarlund råder derfor til, at man for eksempel begynder med frivilligt arbejde, hvis man gerne vil styrke sit immunsystem. 9. Vacciner Bente Klarlund råder også til, at man bliver vaccineret mod sygdomme, hvis man vil styrke sit immunforsvar. Vacciner beskytter mod alvorlige sygdomsforløb, hvis man skulle blive smittet af den sygdom, man er vaccineret mod, lyder det. 10. Rygning Bente Klarlunds vigtigste råd er at stoppe med at ryge. Rygning er det værste, vi kan gøre for vores sundhed generelt, og der er intet godt, rygning virker på. https://www.berlingske.dk/samfund/foerende-sundhedsekspert-saadan-styrker-du-noget-af-det-vigtigste-for-din